Når vi som fagfolk samarbejder på tværs af vores faglighed – så virker det, når vi forstår hvad den enkelte person eller familien har behov for!
Jeg har lært meget!
Jeg har lært meget af en familie, som jeg har kendt side 2007. En familie der havde meget vanskelige vilkår, en familie der, ikke i tide, blev taget alvorligt af det offentlige system.
Rigtig meget er sket meget på de 12 år.
Det sætter dybe ar, der er svære at hele, når der ikke samarbejdes, men dikteres, bruges magt, og når fagpersonen mangler forståelse. Det sker også når relationen mangler tillid, og når der ikke kan siges undskyld, når der træffes forkerte beslutninger.
Jeg har den store glæde i dag, at opleve en familie i trivsel og udvikling. For nogle år siden tog faderen ansvar, tog de beslutninger han vidste, var de rigtige for ham og børnene. Det har været en kamp, der har taget mange kræfter.
I dag kommer belønningen for at være vedholdende, i forhold til egne værdier.
En af børnene, der næsten ikke i flere år, havde deltaget i undervisning, ikke blev forstået og respekteret, startede efter faderens beslutning i friskole. Her blev han endelig mødt med forståelse, og de eneste forventninger var at han forhåbentlig ville blive glad for at være på skolen.
I disse dage er han til eksamen, han har fået et flot 7 tal, og et flot 12 tal. Sådan går det ofte, når vi giver ansvaret til Dem der skal have det. Så tager de det 🙂 store og små.
Selvfølgelig har jeg fået lov til at skrive dette af faderen, som jeg har stor respekt for.
Sammen skal vi udvikle og have respekt for forskelligheden.
Den største gave vi kan give vores børn, er at vise vores livsværdier, vise hvad vi vil og hvad vi ikke vil.
Med venlig hilsen Susanne